onsdag den 16. januar 2008

Lyset vender tilbage

Her er et par nye billeder af den store pige. Som jeg fortalte sidst, var vi i fuld gang med grød....
det er nu sat i bero, da Aviaja er gået i "ske-strejke". Vi begyndte med kartoffelmos til hendes aftensmad, og da det ikke passede damen, vil hun nu slet ikke have noget som helst med en ske! Sundhedsplejersken var på besøg i går, og hun mente, at et par dage uden ske-mad, ville hjælpe. Så nu står den på modermælk, modermælkserstatning og vælling de næste dage, og så starter vi forfra.


Lyset er ved at vende tilbage og der er et par timer med fin lyserød/lilla himmel midt på dagen. Man kan nærmest se at solen kommer nærmere dag for dag. Det er temmeligt kold vi havde 21 minus grader i dag, og som I kan se har isen lagt sig tidligt i år. Det er til stor glæde for fangerne, som allerede kan køre på sæljagt med hundeslæde og lægge langliner. Vi har ikke været på isen endnu, vi venter til den er rigtig tyk og god:-)



Ingen kommentarer: