fredag den 5. november 2010

Sidste nyt

Nivianna er blevet så stor. Hun er snart ti måneder og hun er bare en rigtig lille dame. Hun VIL spise selv og det er hun bare ikke så god til endnu! Hun kravler lidt sjovt, men kommer frem i god fart. Hun forsøger at rejse sig op ved alting og hun vil meget gerne gå rundt, når vi holder hende i hænderne. Hun bliver tosset når hun ikke får sin vilje, men for det meste er hun bare glad og griner. Hun går tidligt i seng og står tidligt op og er generelt bare utroligt nem, det siger de også i vuggestuen. Hun forsøger at efterligne lyde, og eftersom Aviaja taler grønlandsk til hende når de leger, kommer hun jo nok til at mestre det grønlandske først.

Aviaja trives i børnehaven og hun har mange gode venner. Hun har for første gang været hjemme hos en kammerat uden at have mor med, så hun er bare ved at være en stor pige. Hun er rigtigt blevet opmærksom på at hun har to sprog og hun driller sin far, fordi han ikke kan grønlandsk.

Ingen kommentarer: